Presseomtale

Fyens Stifttidende
16. juli 2008
FAMILIE HJEMME IGEN

Fyens Stifttidende
20. juli 2008
DEN STORE JORDOMREJSE

 
Drømmenes dør i vores køkken - her startede det hele
Når de kan, kan vi også!

En søndag morgen læste vi på bagsiden af Fyens Stifttidende om Gitte og Jan Bargholdt fra Brenderup, der med deres 4 børn startede ud med at køre jorden rundt i en gammel Toyota. (www.familienrejser.dk)

Vi havde på det tidspunkt kørt rigtig mange turer af 4 til 10 ugers varighed, og tankerne har ofte været der: Hvor ville det være fedt at fortsætte ud i det blå! Og det var vel egentlig ved at være tid til et større eventyr igen. Det var ved at være længe siden. Artiklen blev klippet ud og hængt til skue på drømmenes dør (køkkendøren - den hænger der endnu) og projektet modnedes alt imens vi med stor iver fulgte Jan og Gitte på vejen både i avisen og på deres hjemmeside.

Efter et stykke tid gik det op for os, at i sommeren 2007 blev Marie student, Sofie sluttede 10 klasse på efterskole og Astrid skulle i 5 klasse efter sommerferien. Det var det perfekte tidspunkt - vi satte målet og begyndte at spare penge sammen til rejsen.

Men hvor skulle vi hen?

Et fælles mål!
Der var ikke så meget diskussion - hvis vi alle 5 skulle tænde på projektet skulle vi jorden rundt. Men med så store "børn" med på rejsen vidste vi, at der skulle mere indhold i projektet end bare at komme rundt. Det har vi erfaret mange gange tidligere, at det er meget nemmere at holde hinanden ud, hvis der er en eller anden fælles anledning til at gøre de ting vi gør. Og det er næsten lige gyldigt hvad - en gang kørte vi rundt og så stavkirker i Norge.

Mettes søster bor i Schweiz med sin familie, hvor de er tilknyttet Our Chalet, der er verdensspejdercenter for pigespejderne. Vi havde besøgt dem (og drengespejdernes tilsvarende i Kandersteg, der ligger en dagsmarch væk over et fantastisk pas), og vi fandt ud af at der var 3 andre verdensspejdercentre i London, Indien og Mexico.

Vi kunne jo besøge dem alle - sikken et mål!

Da spejderbevægelsen fylder 100 år i 2007 er der jo samtidig en god mulighed for at gøre noget særligt. Vi er jo alle dybt involveret i spejderarbejdet og elsker det!

Med dette var der efterhånden et godt grundlag for et projekt, der kunne tilfredsstille os alle:

Vi vil fejre spejdernes 100 års jubilæum med
vores livs spejdertur:

  • Vi vil køre jorden rundt over land
  • Vi vil besøge de 4 verdensspejdercentre
  • Vi vil besøge spejdere i de lande vi kommer igennem, vise hvad vi laver i Danmark og lære nye ting af dem og fortælle det til andre

Dette kunne kun blive en kæmpe oplevelse for os alle.

Med dette udgangspunkt startede planlægning af projektet

 
   
 
   

Vi holder FOREDRAG

SPEJDERGRUPPER
FORENINGER
SKOLER
FRISKOLER
EFTERSKOLER
MENIGHEDSRÅD
VIRKSOMHEDER
ANDRE GRUPPER

vil I mærke suset og høre om drømmen, der blev til virkelighed, kan I kontakte os og booke et foredrag.

Læs mere her

 

Familien Svenstrup | Strandholtvej 28 | 5270 Odense | kontakt@familiensvenstrup.dk