”Godmorgen, I skal op nu” stemmen skærer sig vej gennem dunsoveposen og ind i min søvndrukne øregang. Mit armbånds ur bekræfter min fornemmelse af, at jeg burde blive liggende mindst to timer endnu. Jeg stikker hovedet ud af teltet og lader den kølige morgenluft kærtegne mit endnu forsovede ansigt. Duften af morgenkaffe trækker min opmærksomhed hen mod bilen.
Jeg bliver beordret i uniformen, og kort tid efter begyndes opstigningen til et af mit livs største og mest betydningsfulde spejderoplevelser – Sunrise, dette enestående arrangement, hvor spejdere over hele verden den samme dag (1.August) ved solopgang mødes til små og store ceremonier rundt omkring i lokalområderne, for at fejre og mindes at spejderbevægelsen i år fylder hundrede år.
Da jeg ankommer til pladsen ved den blanke dybblå sø, hvor det er blevet planlagt at alle de spejdere fra hele Europa og omegn, der har valgt at holde sommerlejr på Kandersteg Verdensspejdercenter i Schweiz, og deltage i den specielt til lejligheden arrangerede lejr KanderJam, og hvor jeg og min familie også har fået lov at deltage lidt.
Vi får udleveret morgenmad af de frivillige fra centeret oppe ved søen. Folk slår sig ned på tæpper, jakker og andet underlag, i det våde græs på skrænterne rundtomkring søen, der går dog ikke længe før de første har spist deres mad og derfor begynder at synge, danse og lege for at holde varmen i det småkolde morgendis.
Fra min plads kan jeg se nogle hollændere, der laver noget jeg tror er, fagte- og sangleje for børn, til en lille medbragt ghettoblaster, længere væk kan jeg skimte nogle skotter i kilt der råber nogle løjerlige repeat-after-me råb bl.a. om et loddent får. Hvis jeg drejer blikket yderligere får jeg øje på indtil flere der efterligner den støvledans jeg netop selv har udført med min søster.
Nede i vandet har nogle modige drenge og lidt piger, valgt at gå den modsatte vej, de har medbragt badetøj og er nu hoppet i det ellers meget kølige søvand
Efter noget asen masen og møffen er de 2500 spejdere kommet på plads foran højtalerne, klokken nærmer sig tidspunktet, hvor talerne skal holdes, men pludselig folder seks farvestrålende skærme sig ud på himmelen over os. De seks faldskærmsudspringere lander elegant på den modsatte bred af søen, bukker og vinker til det hujende og klappende publikum.
Kort herefter kom solen over bjergtoppende, først ramte den dem der stod østligst og fik dem til at klappe endnu mere og så i løbet af få minutter ramte den hele menneskeflokken, dette gav en bølgeeffekt af klapsalver, da folk jo klappede så snart solen ramte netop dem.
Så blev det oprindelige spejderløfte læst højt og der blev givet tid til at de forskellige nationaliteter og grupper kunne udføre deres ritualer vedrørende deres spejderløfte. Derefter blev der holdt taler to styks, begge korte men præcise og udført på både engelsk, tysk og fransk. Så var det slut og folk begyndte stille og roligt at gå ned af bjerget igen.
Nede i dalen var der aktiviteter i hele Kandersteg by, der var mulighed for alt fra pioner arbejde, hoppeborg, små vand- og boldtaktiviteter, svømmebassin, minigolf og klatring. Alt sammen gratis for både spejdere og borgere, så her tonsede unge som gamle rundt i solen, hele formiddagen og det meste af eftermiddagen.
Oplevet af: Sofie Freja Svenstrup