Første etape af vores lange rejse blev præget af indkøring og minder fra en nær fortid. Og så var det den uge Harry Potter kom på gaden..
Det var en varm afsked med Danmark. Mange varme rejsehilsener fra familie og venner og hedebølge i nordtyskland og vi skulle kun køre til første tissepause i sønderjylland før vi måtte have hjælp til at komme i gang igen. Turen var i gang.
Vi kom selvfølgelig sent af sted – der var meget der skulle ordnes i forbindelse med afleveringen af huset til vores lejer og pakningen af det sidste i bilen. Derfor tilbagelagde vi blot små 150 km inden vi parkerede for natten hos Hanne, Ralph, Maja og Frida, der beredvilligt og uden varsel lagde indkørsel til vores korte visit på trods af, at de var på vej på ferie. Tak for det.
Næste dage kørte vi mod Berlin. Ralph er tysk, og han har en onkel Fritz, som vi havde fået lov til at overnatte hos på i forbindelse med vores besøg i Berlin. Selvom vi ikke kender Fritz besluttede vi alligevel at tage imod tilbuddet – hvis vi vil opleve noget på denne rejse er vi nødt til at takke ja til muligheder som denne.
Dengang Tyskland efter krigen blev delt op i øst og Vest var der en del indbyggere, der blev bragt i en situation, hvor de blev skilt fra enten bopæl og ejendom eller familie. I forbindelse med murens fald og genforeningen var der således en del slægtsgårde i det tidligere østtyskland, som den oprindelige slægt fik lov til at overtage, hvis de flyttede tilbage. Fritz benyttede denne mulighed og han bor i dag sammen med sine 3 sønner i den gamle landejendom i naturskønne omgivelser i landsbyen Schollen ca. 60 km. udenfor Berlin.
Allerede på dag 2 fik vi en god snak om historien, hvad der skete og hvorfor. Med hver sit udgangspunkt: Mette og jeg skal genopfriske, Marie og Sofie ser det ved selvsyn, de lige har lært i skolen og Astrid skal lære. Der er basis for mange timers skolelæresnak i familien. Så vi holder vores aftale med lærerne på Stige Skole.
I Berlin og de efterfølgende dage i Tjekkiet benyttede vi lejligheden til et hurtigt tilbageblik i historien. Berlin bærer stadig præg af at være inder opbygning, men også at historien er ved at blive genfortalt gennem talrige mindesmærker og symboler fra fortiden. I det nordlige Tjekkiet besøgte vi den tidligere jødiske koncentrationslejr Theresenstadt, som med alt sin gru mindede os om baggrunden til alt det andet vi havde oplevet. Man kan spørge sig selv hvorfor man opsøger den slags monumenter fra fortiden – men hvis vi ikke bliver ved med at blive mindet om fortiden glemmer vi den og historien gentager sig. Der er stadig mennesker, der seriøst benægter hvad der skete i koncentrationslejrene. Og i det tidligere Yugoslavien kunne for ikke ret lang tid siden opleve ting, der er beslægtet med det der skete under anden verdenskrig.
Det er længe siden vi har rejst i østeuropa. Vi oplever forskellen fra tidligere og det er tydeligt at mærke på betydningen af murens fald, udvidelsen af EU og ikke mindste amerikaniseringen, der også er i gang her. Det er nok mest til det positive, men hvor der det dog vigtigt at forholde sig kritisk til at det gode vi sætter i gang! Det bliver spændende at opleve Tyrkiet, som vi også har rejst i for snart 20 år siden. Vi tænker, at der nok er sket større forandringer end vi umiddelbart regner med.
I Prag besøgte vi Karlsbroen og ”nød” hedebølgen og en lille campingplads nær centrum, der var så tæt pakket med campingfartøjer, som vi kun oplever det på parkeringspladsen ved Bilka ved juletid. Men igen – det nødvendiggør dialog med de andre campister og Marie og Sofie benyttede lejligheden til nogle timers kortspil over en Pilsner Urquel sammen med et par danske jævnaldrende motorcyklister.
Ingen skal tage til Prag uden at opleve kulturlivet. Det er fantastisk og aften efter aften er der tilbud af enhver art. Og det er til at få billetter – der findes en udmærket central koordinering, som man bl.a. kan benytte på turistinformationen. Vi valgte at købe billetter til et sort teater, der oprindeligt blev skabt af en lokal kunstner i Prag i slutningen af 50-erne. De fleste har en forestilling om sort teater som noget med hvide handsker, der føres af skuespillere i sorte dragter på sort baggrund. Det er det, vi har set i TV. Men det er meget mere. Der findes et utal af teknikker, og kombinationen af skarpe selvlysende farver, rigtig belysning, mimik og teknikken bag det sorte teater gør det muligt at bedrage øjnene og fortælle historier hvor vasketøj og skuespillere flyver rundt i luften og rekvisitter, der uventet bliver levende og til en del af historien. Det er betagende og det bedste af det hele – det kan ikke gengives på TV. Der findes kun den ægte varer.
Og så betyder det mindre at det er det sammen stykke den vises igen og igen hver eneste aften for nye japanske, amerikanske, tyske og denne aften også danske turister..
Vi havde endnu et ophold ved et tysk badested ved Bodensee inden vi kørte videre til Schweiz, hvor vi nu holder nogle dages ferie hos Mettes søster Trine og familie. De bor her fordi Trines mand Lars er Center Manager på Our Chalet, der er et af pigespejdernes 4 verdensspejdercentre.
Den 1. august fejre vi spejderbevægelsens 100 års fødselsdag ved at deltage i Sunrise på Kandersteg, der er drengespejdernes verdensspejdercenter og som ligge i dalen ved siden af den vi er i. Det er nemlig drengespejderne, der har fødselsdag – og selvom vi (næsten) alle er piger er de blå spejdere i Danmark tilknyttet både pigespejderne og drengespejderne på verdensplan.
Men sådan er det ikke alle steder.