Presseomtale

Fyens Stifttidende
16. juli 2008
FAMILIE HJEMME IGEN

Fyens Stifttidende
20. juli 2008
DEN STORE JORDOMREJSE

 
13. januar - 27. januar
Øde Mexico - Baja California

English Summary
Today (27th of January) is the first time the windows in the car have been open all afternoon, and I prepared dinner in shorts. We're in Mazatlan, a Mexican
holiday dream especially for Canadians. A lot of them have been driving 3000 miles and more to get here...

Our adventure in Mexico started in Tijuana. We'd choosed to enter Mexico from Baja California, a very beautiful peninsular with nice summer weather. Lovely. Baja California is very deserted and the main industries are tourism, surfing, hunting, fishing and whale watching.

For us who wanted the sun it was a match made in heaven. We enjoyed the deserted beaches (the wather was still to cold for swimming),the big deserts and the beautiful nature. Especially seeing the osprey which is seldom en Denmark, was a big experience.

But the main reason why we got there, were to see the gray whales and their offspring. It was amazing, but Astrid will tell more about that later on.

Like when we travelled into Iran we're a bit scared about travelling into Mexico. We're therefore happy to meet som felow travellers. Jean-Luc and Emilie from Quebec B.C. They're travelling almost the same route as us, and it was nice to have someone known to us the first couples of nights. Unfortunately Jean-Luc and Emilie had a couple of accidents so said good buy to them at a repair shop. We've met them again later, and everything was fine and fixed. So we hope that it just was a couple of starters acidents like when we started. Anyway we wish them a good journey and hope to see them again on the way.

Whaleday
We started waiting for the mini bus. And then when it came we had to wait for the others who should follow us watching the whales. (They're Mexican). On the way we drove by a big salt factory.

When we came to the sea, we should take som very yellow raincoats on and orange lifejackets. We entered the little boat. In the beginning it sailed very fast but when we saw the first whale, it reduced the speed.

It was like this. Everytime we saw a whale we would slowly sail closer to the mum and her's offspring. Sometimes we're very lucky and came very close, but unfortunately not so close that we could touch. Because the mamas were still a bit to worried about their children to let them go playing with us. Sometimes the mama whale took here head over the water to check that the boat wasn't too close to her child. And the baby whale off course imitated his mum.

We saw also gray dolphins and sealions. On the way home to the hotel. We stopped to take photos of the salt in the salt factory.

Øde Mexico
I dag (27. januar) har vi for første gang kørt med åbne vinduer hele eftermiddagen og jeg lavede aftensmad i korte bukser. Vi er i Mazatlan – et mexicansk ferieparadis for især canadiere. Vi bor på en splinterny campingplads, der er fyldt til bristepunktet med amerikanske og canadiske campere i størrelsen XXXL. Utroligt. Mange af dem er kørt 3-4000 km for at komme hertil.

Vores Mexicoeventyr startede i Tijuana. Vi valgte at køre ind via Baja California, fordi det skulle være meget smukt og vejret det bedst muligt. Begge dele holdt stik. Baja er den lange halvø der forlænger Californien ned i Mexico. Det er meget øde og hovederhvervet er turisme med badning, surfing, jagt og fiskeri og sidste men ikke mindst de ynglende gråhvaler som trækplaster. Januar er den mindste turistmåned og de fleste turister er enten på gennemrejse til de store strande længere nede i Mexico eller på jagt efter store hvaloplevelser, der topper i februar.

For os soltørstige danskere var det lige det vi havde brug for. Vi nød de øde strande (endnu for køligt til at bade), de store vidder ørkenerne og den storslåede natur med et fugleliv man skal lede længe efter. Vi har set fiskeørne på rede i et antal jeg aldrig havde drømt om.

Målet for os var at se Gråhvalerne med deres unger i lagunen ved Guerra Negro. Det var en kæmpe oplevelse – som det også fremgår af Astrids indlæg længere nede.

Ligesom da vi rejste ind i Iran var vi lidt spændte da vi rejste ind i Mexico. Amerikanerne er gode til at male fanden på væggen. Det var derfor meget belejligt at vi mødte Jean-Luc og Emilie fra Quebec, da vi var vi at registrere vores køretøjer ved grænsen. De kører på en motorcykel med en lille hjemmelavet anhænger. Ruten er stort set som vores – Syd til Sydamerika. Og da de lige var startet havde vi god brug for hinandens støtte til at finde de første sikre overnatninger i Mexico.

På andendagen begyndte uheldene at hagle ned over vores nye venner. Allerede kort efter start sprang en bagagestrop og et reservedæk og benzindunk fløj op i luften og ind til vejsiden. Vi var sent på den og hjalp ved at tage det ind i bilen indtil vi kom frem.

Vi havde spottet et sted på kysten, hvor vi ville overnatte på stranden. Efter at have kørt ca. 3 kvarter på en stærkt knoldet vej, der kun blev ringere og ringere opdager Jean-Luc, at han havde tabt reservehjulet til traileren. Vi drøfter lidt situationen og efter at have fået oplyst af en modkørende, at der var ca. 30 minutter tilbage til kysten (det var ved at blive mørkt) beslutter vi at køre videre og dernæst sende Jean-Luc tilbage og kigge efter hjulet.

Et kvarter efter kører vi forrest og opdager at vi har tabt vores nye venner. Vi venter lidt - sikkert bare en tissepause. De kommer dog ikke og til sidste køre vi tilbage.

Her finder vi hurtigt motorcyklen uden anhænger og efter lidt søgen finder vi Jean-Luc og Emilie stående i krattet ved at pakke traileren om. Akslen var knækket – bukket under for de mange huler og knolde på vejen. Vi overtaler dem hurtigt til at pakke hele traileren ind i vores bil, så vi får det hele med til overnatningen og vi kan lægge en plan for det videre forløb.

Den aften overnatter vi på en plads af absolut bedste kategori på vores målestok. Vi hygger os med historier om vores startvanskeligheder (ikke mindst den eksploderede benzindunk i Tyskland).

Næste dag pakkede vi hele traileren ind i bilen igen og vi følges til en campingplads lidt længere fremme, hvor der er mulighed for at Jean-Luc kan arbejde med at gøre traileren bedre. Vi tager afsked og køre videre, men har mødt dem igen flere gange på vej syd over.

Og reservehjulet – ja det fandt vi aldrig!

Oplevet af Jørgen

Hvaldag/valgdag
Vi startede dagen med at stå og vente på at blive hentet af en minibus og da den så kom så ventede vi på at de andre som også havde bestilt turen kom, og da de så var kommet tog vi af sted.

På vej ned til hvalerne kørte vi igennem verdens største salteri.

Da vi kom ud til vandet blev vi iført nogle lange gule regnjakker og skrigorange redningsveste. Vi steg ombord på den lille motorbåd. I starten sejlede vi hurtigt men da vi så havde set den første hval sænkede vi farten.

Det foregik sådan at hver gang vi så en hval som var tæt nok på os sejlede vi lige så stille hen til dem for det var mor og unge. Ind i mellem var vi heldige at komme meget tæt på, men desværre ikke så tæt på at vi kunne røre dem for vi var lidt for tidligt på sæsonen til at mødrene ville give slip på deres legesyge unger. Nogle gange stak moderen hovedet lodret op over vandoverfladen for at holde øje med at bådene ikke kom for tæt på og ungen efterabede.

Vi så også mange springvand som kommer op af hullet som er på ryggen af hvalen. Vi så også grå delfiner og en masse søløver som sad på en bøje. På vej tilbage stoppede vi ved salteriget så vi kunne på nogle billeder og en klump ufærdigt salt. Apropos hvaldag så er det også snart valgdag i hele Mexico. (Regionalt valg på Baja California, der hænger plakater overalt).

Oplevet af Astrid

26. december - 12. januar
Stillehavet og Grand Canyon i regn, blæst, sol og sne

English summary
We’ve found them - the Americans. They’re driving all over the country in their RV’s. We’ve seen entire villages of them, quite impressing.

The weather has been a big surprise. We’ve had sun, snow, storms and rain, and none of it according to where it was supposed to be. We’ve seen a stunning snowy and icy Grand Canyon, a rainy and stormy Californian coastline and spring weather in Southern Arizona and California. It was a big surprise, that it is so cold by Grand Canyon in the winter. None of us had thought of the altitude before we started driving up and up and up. A cold surprise but it made the Canyon even more gorgeous.

God bless America
One of our great wishes while staying here was to participate in an "American service". In our opinion it includes a lot of gospel singing. To fulfil our wish we visited the Methodist Church, Glide in San Francisco. It was a very different way of going to church, with at lot of singing, clapping hands and joy, completely different from the service at home.

Our trip here in America is ending, and we’re now heading for sunny Mexico. After a check on the vehicle at Monday, we should be ready to enter the last continent on our trip – South America.

Nu ved vi hvor de bliver af!
Amerikanerne kører i stort tal rundt i deres rullende RV´s (Recreational Vehicle), som er nummeret større end tyskernes autocampere og dog mindre end de egentlige mobile homes, der er flytbare huse. Bag dem trækker de gerne deres almindelige bil (i stedet for cyklen som tyskerne), Og vi møder dem på alle de store veje, men vi indtil for nylig har vi ikke mødt dem på de mange RV-Parks, der også er overalt.

Men de er i Arizona tæt ved grænsen til Mexico og midt i et af de mest solfyldte områder i januar/februar måned. Der er hele byer med dem og overalt bliver der leflet for det grå guld, der kører rundt i deres "vinterhjem" og venter på at vejret skal blive bedre hjemme!

Af samme grund er det i nogle af disse byer ikke tilladt at overnatte på Walmarts parkeringsplads, som det ellers er i resten af USA. Det fik vi at mærke en aften, hvor vi for første gang på hele turen oplevede at blive smidt væk og måtte flytte til et andet supermarked udenfor bygrænsen. Hvor der i øvrigt holdt en halv snes andre overnattende i samme situation.

Mange kilometre 
Efter jul er turen gået sydpå via kystruten Highway 1 fra Crescent City til San Francisco, hvor vi efter 2-3 dage kørte videre langs Stillehavskysten ad samme rute indtil vi lidt nord for Los Angeles kørte stik Øst via HW 40 til Grand Canyon. Derfra sydpå til Phoenix dernæst igen stik vest ad HW 8 til San Diego, hvor vi nu holder i udkanten og venter på 2 nye dæk inden vi kører indover grænsen til Mexico. Mange, mange kilometre i både blæst, regn, sne og strålende solskin. Vi har haft rigtig dårligt vejr, men har dog ikke haft større problemer udover det er en udfordring at være spærret inde i bilen flere dage ad gangen.

Også naturen en stor 
Stillehavskysten er helt fantastisk og i Californien er stort set alle grønne seværdige pletter udlagt som State Parks. Det betyder at der er en overflod af naturpladser, der er tilrettelagt til et stort antal besøgende i bil og mange gange også til camping. Vi har været flittige brugere af de mest primitive af dem. Disse er billige, ligger midt i den allersmukkeste natur, der er god luft mellem campisterne og altid med mulighed for bål. Desværre er brændet meget dyrt og der må ikke samles brænde på pladsen, så vi har kun lavet mad på bål et par gange.

Fordi der er så meget plads er der også plads til dyrene på kysten. Vi har set søløver, pelikaner, sæler, søelefanter, havoddere, delfiner og minsandten om vi ikke også spottede en gråhval fra kysten en af de første dage i det nye år. Gråhvalen svømmer mod syd til en bugt ved Mexicos kyst hvor de føder og plejer deres unger i februar. Her skal vi til i de kommende uger.

Gospel og høj sol i San Francisco 
San Francisco smilte til os med den flotteste sol. Vi besøgte en del af Mettes familie, og var så heldige at låne en lejlighed i nogle dage. Desværre ramte vi tiden mellem jul og nytår og det betød at en del af vores kontakter ikke var hjemme.

Den amerikanske kultur er også gospel og alt hvad det indbefatter. Det var et vigtigt mål for os at vi ville opleve dette live, men vidste ikke rigtigt hvor vi kunne opleve det. Vi surfede lidt på nettet og fandt en "Celebration" i en Methodistkirke i centrum af San Francisco. Det var en ubeskrivelig oplevelse. Selvom budskabet er stort set det samme som i vores kirke, så har vores lokale pastor Sørensen noget at lære. Han skal dog ikke tage ved lære af de selvbekræftende skæbnefortællinger – dem kunne vi godt undvære.

Nytår i bilen - og så mod øst!
I modsætning til juleaften valgte vi at fejre nytår i bilen i en State Park (New Brighton) ved kysten på vej til Monterey, hvor Carl og Helen fra Mette´s familie bor. Monterey er et af de dyrere boligområder, der huser en del notabiliteter fra både San Francisco og Los Angeles. Også en side af USA – og beliggenheden er ikke den værste. Der er også et akvarium som ifølge vores guide er verdensklasse. Carl havde organiseret billetter, så vi var inde og se det. Og det var flot med komplette udstillinger og akvarier om alt hvad er findes på kysten og på dybt vand i området ud for kysten.

Den videre tur på kysten var ligeså flot som den første del, men da vi kom i nærheden at Los Angelses begyndte vi for alvor at savne sol. Derfor satte vi kursen mod Grand Canyon i Arizona, som vores guide beskrev som stegende varmt. Ikke mindre end 3 dage tog turen og stor var skuffelsen da vi stod i sne til knæene ved Grand Canyon!! Guiden beskæftiger sig ikke med besøg i lavsæson og med lidt eftertanke kunne vi have tænkt det: Grand Canyon ligger faktisk i 2500 m højde og om vinteren er der koldt i denne højde.

Til gengæld var vi heldige med både vejr og parkpersonale: Solen skinnede fra en skyfri himmel og netop denne dag var der gratis adgang til parken. Det var ubeskrivelig smukt – andet er der ikke at sige.

I hele perioden har vi søgt sol og varme og på vejen ned fra Grand Canyon mod Phoenix kom den. Høj sol om dagen og bidende koldt om natten – ørkenland! Men nu er vi i solen, t-shirtsene er fundet frem og de kommende uger skulle shortsene gerne frem igen.

Rejsen i Amerika er ved at være slut, det er nemt og ukompliceret at rejse her og vi har brugt en del tid på at forberede den videre færd. Maries pacemaker er blevet checket og fundet ok, bilen har fået en ny aksel og mandag skal den have den sidste service (og 2 nye fordæk) inden vi triller ind i Mexico.

Og så har vi haft den første punktering – i et offroad område i en State Park gemte der sig et stort stykke metal i sandet som af en eller anden årsag satte sig i det ene bagdæk. Ved denne lejlighed opdagede vi en kritisk defekt på det ene forhjul – derfor 2 nye dæk.

Som oplevet af: Jørgen

 
   
 
   

Vi holder FOREDRAG

SPEJDERGRUPPER
FORENINGER
SKOLER
FRISKOLER
EFTERSKOLER
MENIGHEDSRÅD
VIRKSOMHEDER
ANDRE GRUPPER

vil I mærke suset og høre om drømmen, der blev til virkelighed, kan I kontakte os og booke et foredrag.

Læs mere her

 

Familien Svenstrup | Strandholtvej 28 | 5270 Odense | kontakt@familiensvenstrup.dk