For at gøre en lang historie kort, stod Sofie og jeg, den anden dag i en friluftsbutik, og kiggede på en globus. Først fandt vi Danmark, som vi skulle vise til vores amerikanske ven. Det var let nok, den der lille bitte klat, som ligger lige over Tyskland. Bagefter skulle vi lige vise, hvor vi havde rejst. Det tog lidt tid. Først alle de små lande i Europa, så Tyrkiet, Iran og Indien. Så det lille smut til Nepal og derefter Tibet og Kina. Så manglede vi bare at vise vores lille flyvetur fra Beijing til Seattle. Det var noget af en overraskelse. Globussen afslørede, at vi havde fløjet over, lidt mere end en tredjedel af jordkloden. I hvert fald var der bare vand og vand og vand under fingeren, som den fulgte flyets rute. Sikke en tur vi har været ude på. Den flyvetur får selv vores rejse her i USA, hvor vi er nu, til at ligne en gåtur 2. juledag efter julefrokosten.
Og det er ellers ikke, fordi vi ikke har flyttet os her i USA. Men før jeg fortæller om alt det, skal vi først lande i Seattle lufthavn.
I moderne behagelige fly med spillekonsol og personlig skærm, blev turen fra Beijing til Vancouver (i Canada) tilbagelagt i lækker stil. Efter et hurtigt flyskift og en visaudstedelse i Canada landede vi let og smertefrit 1 time senere i Seattle lufthavn. Og til vores store overraskelse stod der nogen og ventede på os! Og med rugbrød og kringle. Det var dejligt efter en lang flyvetur. Det viste sig at være Gurli og Anne - min onkels familie på min fars side.
Shipping, det er noget værre noget, så vores bil kom selvfølgeligt ikke ind til tiden. Og da slet ikke igennem havnen, da den først var ankommet. Så der blev tid til en tur i en lejet bil ned langs kysten i Oregon. En meget smuk tur, der bød på vores første kig på Stillehavet. Mor dyppede sågar tæerne i det – vi andre beholdt pænt huer, vanter og sokker på. Kysten i Oregon ligner meget den danske, og det var dejligt at være i et klima, som vi kender det. Men det er jo USA, så det hele er lidt større og lidt vildere. Og hvorfor Stillehavet hedder stillehavet, ja det ved vi ikke. Vi har i hvert fald set masser af flotte bølger. Turen bød også på primitiv overnatning i yurder. En slags solide telte uden køkken (eller mikroovn), så lidt primitivt har vi levet, oven i købet med bålmad.
Turen tilbage til Seattle bød på en uventet overraskelse. Som I måske har hørt, har det sneet rigtig meget herovre. Ude ved kysten betyder det regn, masser af regn. Vejrguderne var heldigvis lidt med os, for motorvejen lukkede først for de næste fire dage en time efter, vi havde passeret det kritiske sted. Lidt heldig må man være.
Sofie og jeg mødte, da vi var på Kandersteg i Schweiz, nogle spejdergutter fra Denver i Colorado. Vi lovede allerede dengang at komme forbi på besøg, når vi nu alligevel lige var på vej ned gennem USA. Vi har senere lært, hvor stor USA er. Men man skal jo holde det man lover, og da der kom en indbydelse til en spejdertur, var vi ikke sene om at svare ja. Så en sen aftentime tog Sofie og jeg flyet fra Seattle til Denver helt alene. Efter en veloverstået flyvetur, en nattesøvn og et par indkøb var det tid til en spejdertur på amerikansk vis. Bilerne blev pakket, halvdelen af forældrene medbragt, sagt farvel til de sidste og kørt en lille smuttur på 2½ time op i Rocky Mountains. Jo længere vi kørte, jo mere sne kom der. Og da vi endelig kom til hytten, var det et lille vinterparadis med en kæmpe hytte, dyb sne, og masser af spil. Det var en rigtig hyggelig weekend, som bl.a. bød på indtil flere nye kortspil, en snehejk (i sko for Sofies og mit vedkommende), udendørs lejrbål i sneen og amerikansk gameshow. Det var sjovt.
Mens Sofie og jeg var i Denver, kørte resten af familien til Billings i Montana, hvor vi havde den store lykkelige genforening. Derefter kørte vi et smut forbi Wolfpoint, som er et hul i Montana, hvor fars ukendte amerikanske familie stammer fra. Men efter et par tilfældige opkald til nogle "Hansener" i telefonbogen, var hurtigt fundet. Familien var større end forventet, så det blev hurtigt til mange familiebesøg. Men det var hyggeligt, og det har givet os et godt indblik i amerikansk kultur. (mere om den amerikanske familie følger i en senere opdatering)
Under hele rejsen har vi set den mest fantastiske natur. Fra sydende bølger i Oregon, til kæmpe vidder på prærien over sneklædte pas i Rocky Mountains – USA har ufatteligt meget smuk natur at byde på. Og ikke at forglemme en kæmpe dyrebestand, både i nationalparkerne, som man ikke kan undgå at køre igennem og i baghaven.
Oven i hele baduljen har vi selvfølgeligt også holdt jul. På rigtig dansk og gammeldags manér, i en hyggelig campinglejlighed nær Redwood skoven. Den med verdens største træ. Det er faktisk her jeg sidder nu, og skriver de sidste linjer. I morgen skal vi videre ud og kigge på skoven og de kæmpe store træer, og inden længe skal vi besøge mere familie i San Fransisco, som også gerne skulle byde på noget sightseeing. Det ser jeg i hvert fald frem til.
Glædelig jul eller happy holidays, som de så politisk korrekt siger herovre
Således opfattet af
Marie
English Summary
We’ve traveled long this time. Almost across half of the globe. By plane from Beijing to Seattle but fortunately in a modern plane with all kind of entertainment, most of the way. Our stay here has given us a chance to meet some old friends and a chance to get to know our huge family here in the USA, and we haven’t even finished visiting all of them yet.
The journey here has been a trip through some of the most beautiful nature in the world. We’ve driven from Seattle to Wolfpoint in Montana and then back again to the redwood forest in California. Where we’ve celebrated Christmas. Now we’re going to have a closer look at the redwood forest and to visit San Fransisco and our family there.
Merry Christmas