Presseomtale

Fyens Stifttidende
16. juli 2008
FAMILIE HJEMME IGEN

Fyens Stifttidende
20. juli 2008
DEN STORE JORDOMREJSE

 
Med eller uden firhjulstræk?

Vi havde jo en VW California i forvejen. Men vi manglede den femte soveplads, så det gik vi i gang med at finde løsninger på. Ved at snakke med og læse om andre, der har lavet rejser som denne, blev vi klar over at det var en absolut fordel med 4x4. Men hvordan kunne det forenes med vores ønsker om at vi alle 5 skulle bo i bilen, den måtte ikke være så stor at vi ikke kunne køre rundt i byerne og så var der også en økonomisk betragtning.

Tankerne var mange - men det korte af det lange er, at en VW Syncro er en af de eneste mindre kassevogne, der også er egnede til rigtig offroad. Det er faktisk en "kultbil", som har utrolig mange fans i hele verden. Se selv på www.syncro.org.

Så vi gik igang med at lede efter en 15-20 år gammel bil (Syncro gik ud af produktion i 1993). For at udvide valgmulighederne søgte vi i Tyskland også.

Man skal jo starte et sted...og vi endte i Hamborg!

Bilen er en VW T3 Syncro fra 1990, som vi fandt i Hamborg. Det var et mindre cirkus at få den til Danmark - når man ikke er så erfaren med den slags. Men hvis man lige får sat sig lidt ind i tingene og tager sig tiden til det, så er det ikke så svært.

Enden af det hele blev en total renoveret VW Syncro med 2,1 l benzinmotor. Vi ville have haft diesel, men det var et kompromis - der var mange ting der skulle passe sammen. Prisen på gaden i Danmark inden vi gik i gang med at tilpasse den blev ca. 80.000 kr, hvilket er ok for en bil som denne.

Den færdige bil...

Sådan så den ud da vi hentede den. Bilen var gennemrenoveret med original Westfalia Camping til 4 personer. Herefter skulle den tilpasses vores anvendelse, som bl.a. bestod i:

  • ændring af bagsæde, så der blev siddeplads til 3 med seler i hele vognens bredde
  • Forlængelse af liggefladen under taget med 20 cm, så Marie og Sofie kunne være der i længden
  • Montering af køje i førerkabinen, således at Astrid kan sove der
  • Udskiftning af køleskab til et moderne med kompressor (kan varmt anbefales - de er markant bedre end de gamle kombinerede 12v/gas kølskabe
  • ændring af vandinstallationen, så den kom under bilen
  • Udvidelse af skabs og hyldeplads, hvor det var muligt
  • Montering af markise udenpå bilen, så vi ikke skal opbevare et tungt fortelt inde i bilen eller på taget.
  • Og en del andre småting...

Desuden har vi brugt en del penge på at få bilen efterset mekanisk så alt ialt endte vi med at bruge ca. 160.000 kr. på bilen inden vi tog afsted.

Når vi tager afsted er bilen indrettet så optimalt som muligt, så hele familien kan koge, spise, sove og leve fornuftigt i helt år..

 
   
 
   

Vi holder FOREDRAG

SPEJDERGRUPPER
FORENINGER
SKOLER
FRISKOLER
EFTERSKOLER
MENIGHEDSRÅD
VIRKSOMHEDER
ANDRE GRUPPER

vil I mærke suset og høre om drømmen, der blev til virkelighed, kan I kontakte os og booke et foredrag.

Læs mere her

 

Familien Svenstrup | Strandholtvej 28 | 5270 Odense | kontakt@familiensvenstrup.dk